• Medie: DSV har budt over 104 milliarder kroner på tysk konkurrent

    المصدر: BDK Finans / 23 أغسطس 2024 04:37:19   America/New_York

    Den danske logistikgigant DSV har budt 14 milliarder euro på sin tyske konkurrent DB Schenker. Det svarer til over 104 milliarder kroner. Det erfarer Bloomberg News ifølge finansmediet MarketWire. Buddet er ikke bekræftet af det danske selskab, der helt generelt har en politik om, at mulige opkøbsaktiviteter ikke kommenteres. Rygterne har længe svirret om DSV's interesse i DB Schenker, og det danske selskab er endda blevet beskrevet som en oplagt køber. Lykkes det at overtage det tyske selskab til 104 milliarder kroner, vil opkøbet skrive sig ind i dansk erhvervshistorie som et af de største nogensinde. Novo Holdings står lige nu noteret for det største med købet af det amerikanske selskab Catalent. Det kostede 114 milliarder kroner. Så sent som i maj skrev nyhedsbureauet Reuters, at både Mærsk og DSV var blandt de sidste mulige købere af DB Schenker. Ifølge nogle unavngivne kilder var et eller flere bud på daværende tidspunkt på over 15 milliarder euro. En anden kilde fortalte, at andre bud lå på mellem 13 og 14 milliarder euro. Hverken Mærsk eller DSV kommenterede på daværende tidspunkt informationerne. Siden maj har Mærsk trukket sig fra budprocessen. Deutsche Bahn, der ejer DB Schenker, er ifølge Bloomberg News lige nu i gang med at gennemgå forskellige bud. Et andet bud skal være kommet fra et konsortium bestående af kapitalfondene CVC Capital Partners, Abu Dhabi Investment Authority (Adia) og GIC fra Singapore. Dette bud er også på 14 milliarder euro, skriver mediet. Men der skulle være en mulighed for at løfte det bud med to milliarder euro. I kølvandet på historien er DSV's aktie faldet over fire procent på fondsbørsen i København. Det er status lidt efter klokken 11. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/medie-dsv-har-budt-over-104-milliarder-kroner-paa-tysk-konkurrent
شارك على،